Negle

Nedgroede negle.

Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse.

Årsager:
For spidse sko – de trykker tæerne og dermed også neglene ind imod hinanden. Neglene begynder derfor at gro nedad for at kunne være der.
Forkert klipning af neglene. Hvis neglene bliver klippet ned i siderne, eller man “river” neglene af, kan der sidde en spids tilbage, som vokser ind i huden og giver betændelse.

Behandling og forebyggelse:
En neglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme.
Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen.
Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum indtil neglen har fundet sin naturlige form – i hele neglens længde. Det er også vigtigt, at neglelejet, der var presset sammen under den nedgroede negl, tilpasser sig neglens nye form.

For at bevare et godt resultat, er korrekt negleklipning og brug af rummeligt og “fodvenligt” fodtøj vigtigt. Fodterapeuten giver individuel vejledning under behandlingsforløbet.

Med en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling (ortonyxi) hos fodterapeut, yder den offentlige sygesikring tilskud til et begrænset antal behandlinger.
Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” – gruppe 1 og 2 – får tilskud til ortonyxi.

Ømhed ved neglekanter og ligtorne under neglene.

Der kan godt være ømhed og nogen gange endda smerter ved neglekanterne på storetåen, uden at det behøver at være en nedgroet negl. Der kan nemlig forekomme ligtorne under neglene.
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.

Årsag:
Når der kommer ligtorne under neglene, skyldes det som regel fodtøj, der er for smalt over forfoden eller for lav tåhøjde på skoen. Det kan selvfølgelig også være et tegn på, at neglen er ved at gro ned.
Ligtorne i neglesiderne kan i princippet opstå ved alle tæerne, men de forekommer hyppigst ved storetåen.

Fortykkede Negle.

En fortykket negl kendetegnes oftest ved brune, gule og/eller hvide striber i neglens længderetning. Neglen kan virke lidt porøs – især på undersiden.

Årsager:
Tryk/slag: F.eks. hvis man på et eller andet tidspunkt har tabt noget ned over, sparket imod med eller på anden måde skadet sin tånegl. Neglelejet er så blevet ødelagt og neglen fortykker.

Behandling: 
fodterapeuten kan slibe neglen til normal tykkelse.

Svamp.

Vi har alle en masse naturligt forekomne svampe på kroppen, men hvis vi giver dem de rette betingelser, bliver de til gene for os. Svamp i neglene opstår ofte i forlængelse af, at man har svamp i huden mellem tæerne og under foden.

Behandling:
kun en undersøgelse hos lægen eller hudlægen kan afgøre, om der er tale om svamp. Svamp i neglene behandles mest effektivt med receptpligtig medicin, men der kan forekomme tilfælde, hvor behandlingen ikke hjælper. Medicinen kan have bivirkninger, så det er vigtigt at drøfte problemet med lægen, inden behandlingen påbegyndes.

Psoriasis.

Psoriasis kan også give fortykkede negle.

Storetåen

Skæv/Indadbøjet Storetå

Hos nogle bøjer storetåen ind mod 2. tåen. Dette medfører ofte en knyst på siden af foden. Det er en tilstand, som tit giver problemer i form af hård hud og ligtorne på knysten, samt en nedgroet negl på storetåen.

Årsag:
Forskellige fejlstillinger i fødderne samt forkert fodtøj: Hos nogle mennesker opstår tilstanden lettere end hos andre..

Indadbøjet storetå er en tilstand, som ofte hænger sammen med nedsunken forfod.

Behandling: 
Fodterapeuten kan behandle den hårde hud, ligtornene og neglen samt fremstille aflastninger, så tåen kommer ud på plads – hvis den er mobil. Ved en mobil indadbøjet storetå ses ofte gode resultater med hyppige og vedvarende fodøvelser. Det er ofte en god idé, at kombinere disse behandlinger med indlæg, der kan aflaste årsagerne til fejlstillingen.
Hvis knysten giver meget store gener, kan den opereres.

Behandlingerne er dog kun effektive, hvis der samtidig ses kritisk på det benyttede fodtøj. Fodterapeuten kan vejlede i fodøvelser, der får tåens muskler til at arbejde effektivt igen.

Tæerne

Hammertæer

Hammertæer er når tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad.

Årsager: 
Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.

En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig.

Til at begynde med er hammertåen mobil – dvs. at man kan strække den ud med fingrene. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden på dette stadie, vil tåen med tiden blive stiv og der kan opstå en del gener. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.

Behandling: 
Det vigtigste er at skifte de sko ud, der er årsag til problemet. Hvis du har en hammertå der er mobil, kan du hver dag sørge for at strække tåen ud. Det kan du gøre med fingrene. Du kan også sætte hælen på den modsatte fod forsigtigt ned på leddet. Dette gøres bedst siddende.
Hvis tåen er blevet stiv og du har gener af den, så kan den i yderste konsekvens opereres af en ortopædkirurg.

Gener: 
Ovenpå leddet kan der opstå hård hud og ligtorne, hvilket skyldes, at leddet presses op mod skoens overlæder.
Ligtorne er hård hud der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De kommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område.

Hård hud opstår, når et fremspringende punkt på foden vedvarende udsættes for tryk eller gnidning.

Neglen kan fortykke. Det kan skyldes at neglen rammer jorden under gang eller at neglen presses mod skoen. Det deraf kommende tryk fortykker neglen.

Der kan komme hård hud og ligtorne på spidsen af tåen, fordi den går ned i jorden i stedet for at pege ligeud.

Fodterapeuten kan fremstille forskellige aflastninger, så tåen, alt efter stivhed, rettes ud eller aflastes. Desuden kan fodterapeuten fjerne hård hud og ligtorne, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, så vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem, der er årsag til generne, for at man kan få det bedre i tæerne.

Ligtorne mellem tæerne

Der kan opstå ligtorne mellem tæerne, og disse kan forekomme uanset tæernes udseende. Da tæerne ligger tæt sammen, opstår der øget varme og fugt mellem tæerne. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område. Deraf navnet “blød ligtorn”.

Ligtornen mellem tæerne er grundlæggende ikke anderledes end en almindelig hård ligtorn, og kan også have et lag af hård hud ovenpå.

Årsag: 
Ligtornen opstår som et resultat af tryk på den pågældende tå. Trykket skyldes oftest for snævert fodtøj, der medfører, at tæernes knogler presses mod hinanden. Den bløde ligtorn opstår sædvanligvis hvor tåknoglernes led-hoveder ligger overfor hinanden, hvorved trykket mellem tæerne forøges.

Behandling og forebyggelse:
Fodterapeuten kan fjerne ligtornen. For at løse problemet på længere sigt, bør man anvende fodtøj med en større bredde over tæerne, hvilket fodterapeuten gerne vejleder om. For at modvirke at ligtornen gendannes, kan fodterapeuten tillige fremstille en aflastning til tåmellemrummet, så trykket fjernes fra det pågældende sted.

Ligtorne

En ligtorn er et område på foden – oftest tæerne og forfoden, hvor der er hård og forhornet hud, som kan give smerter, fordi den trykker på nervespidserne. I nogle tilfælde kan der opstå sår. Ligtorne kan forveksles med vorter.

Årsagen til ligtorne kan være forkert fodtøj, der generer og belaster en afgrænset del af huden på foden. Ligtorne kan også skyldes tungt arbejde, overvægt eller fejlstillinger på fx tæer eller en nedsunken forfod. Huden forsvarer sig mod et vedvarende tryk ved at gøre huden tykkere. Der kommer ofte en hård kerne i midten af den fortykkede hud, som mærkes som en torn i underhuden.

Fodterapeuter fjerner ligtorne på en sikker og skånsom måde, og kan vejlede og hjælpe patienten i forhold til at undgå en ny ligtorn.

Ligtorne kan også forekomme mellem tæerne, og kan være meget smertefuld.

Forfoden

Nedsunken forfod

Vi kender alle udtrykket “nedsunken forfod” eller “nedsunken fodrodsknogle”. Der er tale om én og samme lidelse, hvor fodens lange mellemfodsknogler ændrer stilling. Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue ikke er tilstede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne. Derved bliver trykket, fra knoglerne ned på huden og underlaget, voldsomt meget større.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål og kan være yderst smertefuldt.

Årsager: 
Der kan være flere årsager til en nedsunken forfod.
Gravide kvinder vil i en periode være meget overvægtige i forhold til deres normalvægt, hvilket øger belastningen på foden.
Overvægt i al almindelighed medfører øget belastning af forfoden.
Tungt arbejde øger ligeledes belastningen på foden og forfoden i særdeleshed.
Brugen af sko med høje hæle gør, at hele kropsvægten kommer til at hvile på forfoden, hvilket den slet ikke er beregnet til.

Disse belastninger kan medføre, at forfodens muskulatur og sener forlænges, hvorved de ikke længere er stramme nok til at opretholde forfodens tværbue.

Ved en nedsunken forfod har fodtøjet stor betydning, idet et snævert fodtøj hindrer fodens muskler i at arbejde normalt. Desuden vil en høj hæl medføre et stærkt forøget tryk hen over forfoden, hvilket vil modarbejde eventuelle fodøvelsers virkning. Det samme sker ved brugen af fodtøj med en meget hård sål, som for eksempel i træsko. Det er vigtigt, at forfoden kan arbejde naturligt og frit under gang og løb.

Behandling og forebyggelse: 
Da den lille tværgående bue dannes ved hjælp af små muskler og sener i foden, er det meget svært at genoptræne. Man har ingen bevidst kontakt til de enkelte små muskler, og kan derfor ikke træne dem op enkeltvis. Fodterapeuten kan dog vejlede om forskellige øvelser, således at man kan bibeholde og endda styrke forfodens muskulatur. Nogle er tillige af den mening, at hvis man laver øvelserne ihærdigt nok, kan man til en vis grad gendanne tværbuen.

Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne ved en nedsunken forfod ved hjælp af en fodbehandling, hvor den hårde hud og ligtornene fjernes. Men hvis denne behandling er den eneste der modtages, vil det fortsatte tryk fra de nedsunkne fodrodsknogler medføre, at den hårde hud og ligtornene gendannes efter kort tid.
Ønskes der et bedre og længerevarende resultat, skal fodbehandlingen følges op af et aflastende indlæg. Fodterapeuten er uddannet til at fremstille et sådant indlæg efter individuelle målinger. Dette sker efter aftale og i samråd med borgeren. Fodterapeuten benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.

Hård hud på storetåens og lilletåens trædepude

Når mennesket bevæger sig fremad, sker det fra naturens hånd efter et ganske bestemt mønster. Først sættes hælen i jorden i en lille udad drejet vinkel. Derefter flyttes vægten frem over fodens yderrand til lilletåens trædepude, for så at flytte sig tværs over forfoden til storetåens trædepude og til sidst ud over storetåen. Det er derfor ikke unaturligt, at der forekommer lidt hård hud på hælen samt lilletåens og storetåens trædepuder.

Årsager: 
Hos nogle mennesker er tykkelsen af det væv, der skal fungere som en stødpude under storetåens og lilletåens trædepuder, ikke tykt nok. Det kan være medfødt, men kan også opstå som følge af forskellige sygdomme, medfødte fejlstillinger samt alder. Når vævet ikke kan modvirke det tryk foden bliver udsat for, forøges trykket fra knoglerne ned mod huden og underlaget voldsomt.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den danner en hård plade under storetåens og lilletåens ledhoveder. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af meget hård hud eller et tyndt lag væv, dannes der ligtorne.

En anden årsag til smerter i disse områder kan være, at man op til midten af 1970’erne behandlede vorter med bl.a. radiumstråler. Denne behandling var ganske effektiv, men senere viste der sig stråleskader i form af arvævslignende tilstande i huden. Da et sådant “arvæv” har en anden konsistens end den øvrige hud, opfattes det som en belastning i huden. Det kan på trædepuderne medføre nogle glashårde fortykkelser af huden, som kan være yderst smertelige. En simpel operation i fodsålen kan have samme dårlige resultat.

Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller nål og kan være yderst smertefuldt.

Behandling og forebyggelse: 
Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne med en fodbehandling. Men på sigt afhjælper fodbehandlingen alene ikke problemet, idet trykket fra knoglerne fortsat er til stede. Derfor bør borgeren træffe aftale om jævnlige fodbehandlinger og, i samråd med fodterapeuten, evt. overveje at få fremstillet et aflastende indlæg.
Dette kan fodterapeuten fremstille efter særlige individuelle mål. Fodterapeuten benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder, alt afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.